
Begyndelsen på jeres familie fortjener
at blive husket
GRAVID, NYFØDT & FAMILIEFOTOGRAF I KØBENHAVN
Jeg fotograferer begyndelsen på jeres familie – fra tiden, hvor du går og venter, til de første dage med jeres lille nye
og alle de kapitler, der følger efter.
Hos mig handler det ikke kun om at skabe smukke billeder. Det handler også om, at du føler dig tryg, guidet og smuk foran kameraet
– også selvom du måske tænker, at en fotografering “ikke lige er mig”.
For det, der føles som hverdag lige nu, bliver en dag til minder om en tid, I aldrig får igen.
Minderne er allerede jeres. Jeg hjælper jer bare med at gemme dem. 🤍
MØD FOTOGRAFEN
JEG VIL HAVE, AT DU KAN SE TILBAGE OG TÆNKE: “PRØV LIGE AT SE, HVOR SMUK JEG VAR.”
HEJ, JEG ER KIRI 🤍
Jeg er fotografen bag ByBoserup – men også mor til Oliver, kæreste med Philip og hende, der stadig efter mange år kan blive helt høj, når jeg ser et billede på skærmen og bare ved: “Dér var den!”
Jeg begyndte at fotografere gravide i 2015, og jeg tror egentlig aldrig, jeg bliver træt af det. Jeg synes stadig, det er helt vildt, hvad en kvindekrop kan, og jeg elsker, at mit arbejde giver mig lov til at følge familier helt fra maven og videre gennem nogle af de største kapitler i deres liv.
Jeg er meget nede på jorden, snakker og vrøvler gerne lidt for meget 😅 og jeg vil langt hellere have, at der bliver grinet i mit studie, end at det hele skal føles højtideligt og perfekt.
For mig betyder relationen til mine kunder virkelig meget. Nogle kommer igen med deres nyfødte baby, senere til Motherhood og familie – og pludselig har jeg fået lov til at følge deres familie gennem flere år. Det er nok en af de allerbedste dele af mit arbejde.


Når jeg ikke står med kameraet…
…bor jeg i Vanløse med Philip, som jeg har været sammen med siden 2010, og vores søn Oliver fra 2016 🤍
Minder har altid haft en helt særlig betydning for mig. Jeg mistede min mor, da jeg var 11 år, og i dag er billederne af hende og os sammen noget af det mest værdifulde, jeg har.
Måske er det også derfor, jeg mærker så tydeligt, hvor meget et billede kan vokse i værdi med tiden. Det, der engang bare var et øjeblik, kan mange år senere være et minde, man aldrig ville undvære.

Oplev
FORSKELLEN
Du behøver ikke være fotogen. Du behøver ikke vide, hvordan du skal stå, hvad du skal gøre med hænderne – eller have prøvet at stå foran et kamera før.
Det er min opgave at tage dig i hånden hele vejen.
Når du kommer ind ad døren hos mig, starter vi ikke bare med at tage billeder. Vi tager os tid til at snakke, finde de outfits, der føles rigtige for dig, og sørge for, at du når at lande og føle dig tryg.
Når kameraet kommer frem, guider jeg dig gennem hele fotograferingen – helt ned i de små detaljer. Du skal ikke præstere noget. Du skal ikke kunne noget på forhånd.
For mit mål er ikke kun, at du går herfra med smukke billeder.
Jeg vil også gerne have, at du går herfra og tænker:
“Ej… hvor var det faktisk bare mega hyggeligt.” 🤍
Mere end hvad jeg havde drømt om
Kiri og hendes arbejde er det mest fantastiske jeg længe har oplevet. Mit første shoot var gravid, og selv på en meget tidlig morgen på stranden gjorde hun vores første møde til noget afslappet og sjovt. I løbet af meget kort tid følte jeg, at jeg havde kendt hende i flere år. Billederne fra alle mine tre shoots har været mere end hvad jeg havde drømt om og håbet på, og jeg er hende for evigt taknemmelig for de smukke billeder og de minder og særlige dage, som hun på smukkeste vis har foreviget ❤️ Tak for dig, Kiri. Du vil for evigt få mine varmeste anbefalinger!
- GINNIE BRØCHNER
Find den fotografering der er perfekt til dig
Uanset om du ønsker at forevige graviditeten, de første dage med jeres lille nye eller tiden med børnene, er udgangspunktet det samme:
Det skal føles som jer.
Jeg guider dig hele vejen og sørger for, at du aldrig skal stå og tænke over, hvad du skal gøre foran kameraet.
Vælg den fotografering, der passer til det kapitel, I står i lige nu.
GRAVID, NYFØDT & FAMILIEFOTOGRAF I KØBENHAVN
ByBoserup er fotograf på Frederiksberg med speciale i gravidfotografering, nyfødtfotografering og familiefotografering.
I mit studie skaber jeg tidløse og personlige billeder med fokus på tryghed, nærvær og en oplevelse, hvor du bliver guidet hele vejen – også hvis du ikke er vant til at stå foran et kamera.
Jeg fotograferer familier fra København, Frederiksberg og resten af Storkøbenhavn og følger mange familier fra graviditeten til de første billeder med deres nyfødte og videre gennem familielivet.





























